Skal man ringe til arbejdsgiveren, når man søger job?

Mange giver jobsøgere det råd, at de skal ringe til arbejdsgiveren, når de søger job. De siger, at man skal gøre det, fordi arbejdsgiveren bliver opmærksom på éns ansøgning. De siger, at man skal gøre det, fordi man kan få en masse at vide om arbejdsgiveren og jobbet.

Det er et godt råd – men begrundelsen er forfærdelig og fører til, at vi som arbejdsgivere får en lang række standardspørgsmål fra jobsøgere. De er uinteressante, og vi kan ikke huske, hvem der har haft ringet.

Men du skal ringe, og det er der en god grund til.

Først lidt baggrund. Når folk læser vores bog: Få Foden Indenfor, lægger de fleste mærke til to ting. At man skal bruge sit netværk, når man søger job, og at man skal ringe til arbejdsgiveren.

Men det er langt fra det centrale i bogen. Det centrale er Løsningen. Du får jobbet, hvis du kan præsentere dig selv som løsningen på arbejdsgiverens udfordring.

Det er derfor, du skal tale med arbejdsgiveren.

Målet med at ringe til ham er simpelt. Det skal hjælpe dig med at skrue den mest optimale løsning sammen til ham.

Tal ikke om dig…

Derfor skal du passe på med at stille spørgsmål, som handler om dig. For eksempel:

  • Hvilke arbejdsopgaver vil jeg få? 
  • Hvilke krav stiller I til mig? 
  • Hvilke kvalifikationer vil der blive lagt særlig vægt på? 
  • Skal jeg arbejde alene eller indgår jeg i et team? 
  • Indebærer jobbet kundekontakt eller lignende?

… tal om arbejdsgiveren

Du skal gå langt mere konkret til værks og tale med arbejdsgiveren om hans helt konkrete udfordringer. Det kræver tre ting:

  1. At du har forberedt dig godt. Det kan ske på nettet, ved at kigge regnskaber, tale med konkurrenter og kollegaer i branchen. Du skal have en ide om, hvilke udfordringer arbejdsgiveren står over for,
  2. Du skal kende dig selv og dine evner og have en ide om, hvordan du kan bidrage til at løse arbejdsgiverens udfordringer, og
  3. Du skal sætte dig i førersædet i samtalen. Det er dig, der har ringet op, og det er dig, der bestemmer, hvad I taler om.

Hvordan er dine erfaringer med at ringe til arbejdsgivere, når du søger job?

Facebook Twitter Linkedin Email

Giv gaver – hvis du er ledig, har du masser at give af!

Hvis du er på jobjagt, og parat til at få glæde af dit netværk, så er der en ting til at gøre: Giv gaver. Den gode nyhed er, hvis du er ledig, har du masser af give af.

Et godt netværk er guld værd, hvis du står med fyreseddel i hånden og skal ind i kampen om det næste job. Det samme gælder, hvis det et eksamensbevis, der er tale om. Men et godt netværk, er ikke bare en masser mennesker, der arbejder for at hjælpe netop dig i job.

“Hvis du vil have andre til at dele noget med dig, må du begynde med at dele ud”

Helt kort så er en netværksperson i bund og grund en person, der vil bruge fem minutter på at hjælpe dig videre. Ikke med hvad som helst, men som minimum med informationer. Før personerne i dit netværk kan dele viden med dig og hjælpe dig videre, skal du orientere dem om mulighederne for at hjælpe dig. Og før du kan orientere dem, er du nødt til at få dem i tale. Det er ikke sikkert at de bare vil lytte alle sammen. Bottom line er: Hvis du vil have andre til at dele noget med dig, må du begynde med at dele ud.

Ledige er rigere end andre
Er du ledig, og sidder du nu og tænker: ‘Jeg er på røven uden job og har ikke noget at dele ud af‘, så tager du fejl. Ledige – og studerende til nogen grad – er i en vis henseende rigere end langt de fleste som er i job. De er rigere på det, som betyder vanvittigt meget for rigtig mange mennesker, nemlig opmærksomhed. Opmærksomhed er nærmest blevet en økonomi i sig selv. Opmærksomhedsøkonomien. Og ledige har rigtig meget opmærksomhed at dele ud af.

Hvorfor skal ledige overhovedet dele opmærksomhed ud?
Rigtig mange ledige jobsøgere skriver ’søger nye udfordringer’ på deres LinkedIn-status, sender beskeder ud med ‘Så er jeg ledig, så hvis du kender nogen der har brug for…’. De kræver opmærksomhed af andre. I min verden, går de i virkeligheden bare rundt og tigger jobs. Jeg støder på rigtig mange jobsøger, der gør den slags, og jeg ved ikke rigtig hvordan jeg kan hjælpe dem, og jeg ved heller ikke hvorfor jeg skulle gøre det. Det kræver simpelthen for meget af mig, at tage hånd om alle dem som søger jobs. – og hvis jeg først går i gang med at give én noget, hvorfor skal jeg give den ene fremfor den anden? Det bliver et besværligt dilemma og jeg ender med ikke at gøre noget. Tænk hvis nu jobsøger gjorde noget andet.
Det sker ikke så tit, men en gang i mellem er der nogen, der tilbyder mig opmærksomhed på noget de har bemærket, at jeg har gjort. Som da Anastacia skriver om vores bog:

“Kære Jacob og Mike
Tusind tak for den supergode gave til jul – nemlig jeres bog! Den er til meget stor hjælp og uvurderlig med sine brugbare tips, interessante tiltag og innovativ tænkning. Endnu engang stor stor tak til jer!

De bedste hilsener, Anastasia”

Se dét er en opmærksomhedsgivende henvendelse. Når Anastasia skriver – i øvrigt helt uden at forlange noget igen – så bliver jeg opmærksom på hende, og tænker, hvem kan det dog være, der har så pæne ord tilovers? Så bliver jeg jo nysgerrig, og interesserer mig lidt for hendes baggrund for at komme med sådan nogle pæne ord.

Hvordan deles opmærksomhed ud?
Opmærksomhed kan uddeles på mange forskellige måder, men fællesnævneren for de bedste former for opmærksomhed som gives til andre, er at det er personligt og direkte. Og rosende!. Det kan være til nogen man kender og ved, hvad de har lavet af gode indsatser, eller det kan være til nogen man ikke kender, men som har gjort sig bemærket ved en særlig indsats. Ikke mindst for dem som sidder i mindre og mellemstore virksomheder, og som til tider føler sig lidt anonyme selv om virksomheden yder en kæmpe indsats, vil tage sådan en rosende henvendelse meget positivt.

Har du modtaget ros fra andre?
Til alle jer, der sidder i gode jobs derude: Hvor mange har henvendt sig til jer, alene fordi jeres indsats har vagt deres interesse så meget, at dem der henvendte sig bare måtte tale med jer – uden i øvrigt at have andet på hjertet? Hvor mange har oplevet den form for opmærsomhed? Ville det være en god form for opmærksomhed?

 

 

Hvis du er jobsøger, så se sådan på rosende opmærksomhed: Det er lige som gaver. Hvis vi aftaler at give hinanden gaver, så kan vi forvente at få gaver af hinanden, hvis vi selv giver gaver. Det er ikke sikkert hver gang, men det er helt sikkert at det vil ske. Du skal bare sørge for at give den du gerne vil netværke med, de bedste muligheder for at hjælpe dig.

Sådan gør du:

“Du skal sørge for at give andre de bedste muligheder for at hjælpe dig.”

  1. Start med at tænke på, hvem du synes har gjort den mest interessante indsats, som du gerne vil i kontakt med. Er der nogen som har et godt og spændende job, som du gerne vil høre mere om? Du skal helst kigge helt uden for dit eget netværk og find én ting, som du synes vedkommende fortjener ros for.
  2. Skriv en simpel henvendelse à la denne:
    “Hej, jeg har set XXX, som du har lavet/medvirket, og jeg synes det er rigtig spændende. Det kunne jeg godt tænke mig at høre mere om hen over en kop kaffe.
    Har du tid i næste uge?”
  3. Tag ud og interview vedkommende og begynd med at stille spørgsmål til deres erfaringer og udfordringer:
    – hvad har I gjort? Hvordan gik det? Hvad er I lykkedes med?
    Derefter kan du stille spørgsmål til de kommende opgaver med spørgsmål som fx: .- – Hvad står I overfor nu? Hvilke opgaver glæder I jer til at tage fat på? Hvad regner I med at komme i mål med? Hvad vil I gerne i mål med? Er der opgaver, I gerne ville prioritere, men som I ikke når?
  4. (Hvis der kommer et aktuelt behov på banen, som du gerne vil spille ind til, kan du jo spørge ind til det: – Hvordan ville det være at få løst XXX?)
  5. Så plejer det at fungere sådan mellem mennesker, at når nogen har talt længe, så spørger de ind til den de taler med og som har lyttet længe. Så hvis det så bliver din tur til at fortælle, kan du jo fortælle om dine interesser og hvad synes du er spændende og sjovt, fx:
    – Jeg synes selv XXX er drønspændende. Jeg har tidligere XXY… (eller har altid gerne ville XXX). Fortæl dem så, hvad du interesserer dig for i øjeblikket og hvor du gerne vil være på vej hen.

Hvis du IKKE kan lide at tale med fremmede, så du kan også  kigge i din ydre omgangskreds. Her tale vi altså IKKE om dem du er i familie med eller som du betror dig til.
Find ud af, hvad de så enten har skabt, og som er så spændende eller interessant for dig, eller tænk på, hvad de kan lide eller har brug for. Det kan blive en helt integreret del af din hverdag, hvis du bliver god til at huske ting om andre, fx hvem du var på Roskilde Festival med, og hvad deres yndlingsband er. Så kan du jo sende dem et link, når bandet er i byen.
Gentag dette med andre bekendte med andre interesser og vent så og se hvad der sker. En forudsætning for at andre kan hjælpe dig, er at du giver dem mulighed for at give dig muligheder. En gave af opmærksomhed i form af en nyttig oplysning, en kop kaffe, et link eller noget helt andet er egentlig ikke særlig meget, men det er mange gange nok til at skaffe dig oplysninger om muligheder, best practise eller anden vigtig brik i dit jobsøgningspuslespil. Men husk det er kun brikkerne dit netværk, kan bidrage med. Du skal selv lægge puslespillet.

Facebook Twitter Linkedin Email

Tip til den uopfordrede ansøgning

Kompetencer til salg: Sådan lyder formlen på de fleste af de uopfordrede ansøgninger, jeg modtager. Men jeg leder faktisk efter, hvilke resultater du kan skabe for vores virksomhed. Skriv om det i stedet for.

Ind imellem modtager jeg uopfordrede ansøgninger, og de ender som regel med, at jeg skriver et venligt afslag. Det gør jeg, fordi jeg ikke lige nu og her er i markedet efter en bogholder / receptionist / administrator – eller hvad folk nu søger job som.

De uopfordrede henvendelser består som regel af et CV og en ansøgning, som mere eller mindre selvsikkert beskriver de kompetencer, den potentielle medarbejder har.
Mange af dem er helt sikkert fantastisk dygtige, så hvorfor ender det med et afslag?

Fordi de kun er kommet halvvejs.

Lad mig forklare det med et eksempel.

En dag tikker en mail ind med et CV og følgende besked: ”Hej, jeg er jobsøgende. Vil du ikke kigge på mit CV og se, om I kan bruge mig til noget?”

Cirka samtidig ringer telefonen, og en stemme i den anden ende af røret siger: ”Hej, jeg har set, at I har købt en portefølje af tyske ejendomme. Jeg har i nogle år arbejdet med ejendomsadministration i Tyskland og tænkte, om jeg ikke måtte kigge forbi til en kop kaffe en dag og høre om jeres planer i den forbindelse? Måske kan jeg også komme med et godt indspark eller to.”

Det her er en no-brainer, det ved jeg godt. Men overvej alligevel svaret på spørgsmålet: ”Hvem kom til samtale?”

Nemlig.

Og hvorfor kom nummer to ind til en snak?

Fordi:

  1. Han hackede sig ind i hjertet af virksomheden. Vi havde lige overtaget en tysk portefølje, og meget af vores tid gik med at overveje og arbejde med, hvordan vi skulle indarbejde den i vores organisation,
  2. Han brugte sine kompetencer aktivt til at beskrive, hvordan han kunne hjælpe os, og
  3. Han talte om (på vores møde), hvordan han kunne skabe gevinst for vores virksomhed i fremtiden

Hvis du kan få din uopfordrede ansøgning til at fremstå som dialogen med ham, der ringede, så lytter arbejdsgiverne. De er nemlig interesserede i, hvordan du kan bidrage til deres virksomhed.

Du kan læse meget mere om den proces i vores gratis e-bog: Foden Indenfor, som du kan hente her.

Meld dig også til vores nyhedsbrev, hvor du cirka hver anden måned får inspiration til din jobsøgning – hvad enten du er i arbejde eller ledig. Meld dig til på forsiden af bloggen.

Facebook Twitter Linkedin Email

Arbejdsgiver er en reserveret kvinde

Og jobsøger – om det så er mænd eller kvinder – opfører sig nogen gange som en forivret ung mand, som endnu ikke har knækket koden til at få kvinden i tale. Før arbejdsgiver vil rette sin opmærksomhed mod en jobsøger, skal vedkommende vide, hvad der står på spil for arbejdsgiver, tydeliggøre udbyttet og reducere risici ved at indlede et ansættelsesforhold.

“Arbejdsgiver bærer en stor risiko”

Et BBC program nåede frem til, at i kun 2 ud af 10 tilfælde ville kvinderne i deres undersøgelse give efter for meget direkte tilnærmelser fra mænd. Størstedelen af kvinderne ville ikke umiddelbart sige ja til uforpligtende sex. Derimod sagde mændene ja i 9 ud af 10 tilfælde. Det var ikke nogen videnskabelig undersøgelse, og om det var tale om generelle tal, er underordnet. Tendensen er sandsynligvis korrekt, og en ting er helt sikkert: Hvis vi erstatter mænd med jobsøger og kvinder med arbejdsgiver, så vil arbejdsgivere være mindre tilbøjelige end jobsøgere til at acceptere tilnærmelser. Der er ofte flere hundrede ansøgere pr. stilling, og langt de fleste jobsøgere må vi regne med vil sige ‘Ja, tak’, hvis de fik tilbudt stillingen. Omvendt siger arbejdsgivere som regel ‘Nej, tak’ til rigtig mange ansøgere og kun ja til en enkelt.

Pointen med sammenligningen er, at mekanikken nogen gange er overraskende ens, og at mange jobsøgere – kvinder, såvel som mænd – begår nogle frygtelige fejl, når de ikke anerkender dette: Arbejdsgiver bærer en stor risiko. Hvad er det så for en risiko? En fejlansættelse kan koste op mod 75 % til 150 % af en årsløn, og det kan få fatale konsekvenser for de mindre og mellemstore virksomheder. I yderste tilfælde kan virksomheden trues på livet.

“En fejlansættelse kan koste op mod 75 % til 150 % af en årsløn”

Dermed siger vi ikke, at en fejlslagen ansættelse ikke har konsekvenser for jobsøger. Vi anerkender, at jobsøger kan få svært ved at få hverdagen til at hænge sammen uden et job og mange har både identitet og basen i hjemmet knyttet til deres arbejdsliv. Vores erinde er alene at sikre, at alle jobsøgere er bevidste om, den store risiko arbejdsgivere bærer. Den risikovurdering arbejdsgiver foretager har nemlig en altafgørende indflydelse på, hvordan arbejdsgivere tolker en ansøgning og hvilke svar de leder efter.

Hvis BBC undersøgelsen holder stik, så havde mændene bedre chancer for at indlede et forhold til en kvinde ved ikke at være alt for direkte, og ved i stedet at se på hvad der betyder noget for kvinderne. Fører vi den tilbage til jobsøger: Rigtig mange jobsøgere vil få langt bedre mulighed for at indlede et forhold til en arbejdsgiver, ved ikke at være for direkte. Direkte betyder i denne sammenhæng at søge job. For det er frygten for fejlansættelsen, der driver arbejdsgiver til at sætte en forsvarværk op, lige så snart de hører at der er tale om en jobsøger. Det er helt nødvendigt. Forestil dig, hvis du som arbejdsgiver i en mindre virksomhed skal lægge mellem 250.000,- kr og 750.000,- kr. på bordet før en jobsamtale. Hvis du valgte at sige ja til at ansætte vedkommende, så røg pengene væk, og du så dem ikke før den nyansatte medarbejder havde tjent pengene hjem. Hvis vedkommende ikke var nyttig, var pengene spildt. Hvad skulle samtalen handle om, før du ville sige ja og vinke farvel til ca. 1/2 million kr.?

Der er af manglende respekt for den konsekvensberegning af indsats vs. udbytte og af den byrde, som arbejdsgiveren automatisk er pålagt ved under nyansættelser, når nogle jobsøgere vælger at spørge: ‘Hej, du ikke et job til mig?’. De kunne lige så godt have spurgt: ‘Hej, vil du ikke sætte 1/2 mill. på højkant, og bare tro på at det bliver en god idé?’. Der er uvidenheden om de svar arbejdsgiver leder efter, at mange jobsøgere ikke vælger at undersøge, hvordan de kan blive løsningen på arbejdsgivers udfordringer, så arbejdsgiver kan få sin indsats tilbage hurtigst muligt. Hvis du vil tilnærme dig den reserverede kvinde på en anden måde, så er vores bud:
Det sidste du skal gøre er at søge job! – så drop ansøgninger, søg informationer, tag kontakt til arbejdsgiver og lav en forretningsplan

Husk at, når først interessen for din arbejdsindsats er skabt, så er det behæftet med en langt mindre risiko for arbejdsgiver, hvis du tilbyde at arbejde på faktura frem for som lønarbejder. Det er meget nemmere for arbejdsgiver at vurdere indsats vs. udbytte og dermed overskue konsekvenserne af at indlede et forhold.

Facebook Twitter Linkedin Email

Oddsene på din ansøgning

Afmagt og frustration hører til hverdagen for mange jobsøgere. Mange har flere hundrede ansøgning bag sig, og de bliver ærgerlige over at ansøgningerne ikke bringer dem i job. Oplever du også den frustration er der håb forude, men sandheden er, at du har oddsene imod dig. Men vil du forbedre dine jobmuligheder, er du nødt til at kende oddsene på din ansøgning, så lad os kigge nærmere på dine odds.

I Ballisagers Rekrutteringsanalyse 2012, fortæller de medvirkende 500 virksomheder at ca. 25 % af deres rekrutteringer foregår gennem det traditionelle opslag, gennemgang af cv og ansøgning, udvælgelse til samtale, samt endelige jobtilbud. Undersøgelsen omfatter både offentlige og private virksomheder. Sammenholder vi de 25 % med antallet af ansøgere, som varierer fra både 30, over 80, 100, måske 200 og op til 400+ konkurrenter til stillingen, så vil oddsene på din ansøgning til en given stilling med 200 ansøgere kunne udregnes således:

Chancen for at få 1 job : (1 x 25 %) / 200 = 1 job pr. 800 ansøgninger

Du skal med andre ord skrive 800 ansøgning til stillinger med 200 konkurrenter, før du har en statistisk sandsynlighed for at få et job. Sandsynligvis burde du kun blive indkaldt til samtaler 5-8 gange ud af de 800 ansøgninger. Og oddsene bliver bare værre jo flere konkurrenter der er til stillingen. Så det er i grunden ikke underligt, når du oplever, at du ikke kan komme igennem med dine ansøgninger.

Jeg kender ikke mange, der har skrevet 799 ansøgning og været til 7 samtaler, og som stadig synes at det er sjovt at skrive ansøgninger. Her er det værd at bemærke, at der kun er tale om en sandsynlighed. Ikke en garanti. Så jeg forstår også godt frustrationen hos jobsøgere der alene søger på cv og ansøgning. Det er også derfor at Jacob Høedt Larsen og jeg har udgivet vores nye, gratis e-bog. Vi vil gerne tilbyde dig bedre odds på jobmarkedet. Du kan få ‘Foden Indenfor’, som bogen hedder, og læse mere om vejen til job i mindre og mellemstore virksomheder. Den gode side af sagen er, at der ER veje til job som ikke går gennem opslag, cv og ansøgning. Der er jo statistisk set 75 % flere jobs der besættes ad disse veje. Derfor siger vi drop ansøgning og cv, søg informationer i stedet for job og lav en forretningsplan. Det handler ikke kun om at have et godt, bredt netværk. Du kan sagtens finde vej til dit næste job uden om dit netværk.

Og så er de indviklede modeller

Hvis du vil nørde lidt mere med oddsene på din ansøgning, er der gode muligheder for at udvikle modellen, som jo både er relativ simpel og helt sikkert ikke retvisende i alle tilfælde. Andre modeller kunne tænkes at se sådan ud:

Med samme antal konkurrenter som tidligere til samme job, og hvor du som ansøger vurderer at der er et match på 0,7 mellem kravene i opslaget og dine kompetencer, så bliver resultatet altså  1:1040. Så jo bedre du matcher kravene i ansøgningen, desto større chancer har du. Dertil kan du tilføje en faktor for personligt match, og så videre…
Uanset hvilken model du synes, passer bedst til dit temperament, så er pointen, at dine chancer er forværret voldsomt af at kun 25 % af virksomheder reelt ansætter på baggrund af cv og ansøgning, at konkurrenterne er mange til opslåede stillinger, og at der faktisk er gode muligheder for også at gøre noget helt andet, når du skal finde job.

PS. Ballisagers analyse bør ligge på natbordet hos alle jobsøgere, der ønsker at lære processen at kende set fra den anden side af bordet. Der står ret præcist hvad arbejdsgiver grundlæggende lægger vægt på, når du skal præsentere dig som løsningen på deres udfordringer.

Facebook Twitter Linkedin Email

Få ‘Foden Indenfor’

Råd til jobsøgere:
Drop ansøgningen og skriv en forretningsplan 
Det sidste, du skal gøre, når du vil have et job, er at søge job. Drop den traditionelle ansøgning, søg informationer i stedet for job og skriv så en forretningsplan. Det er tesen i bogen.

Hent e-bogen gratis her!
Læs om hvordan du får job i mindre og mellemstore virksomheder ved at vise virksomheden, at hvordan din indsats kan ses på bundlinjen.

 

Læs mere om bogens to forfattere Jacob Høedt Larsen og Mike Wenøe.
Er du interesseret i at høre mere om hvordan du booker et foredrag, en workshop eller andre aktiviteter, så send en mail.

Bogen er layoutet af Louise Maj Hansen fra Neon Noir

Facebook Twitter Linkedin Email

Skal der billede på CV’et? Det simple svar på alle dine spørgsmål om ansøgninger og CV’er

”Skal der billede på CV’et?”

”Jeg har hørt, at man ikke skal sætte sine fritidsinteresser på, for så virker man ikke seriøs. Er det rigtigt?”

”Må en ansøgning fylde mere end 1 side?”

Folk, der stiller os den type spørgsmål, bliver som regel rigtigt hurtigt trætte af os. Der er nemlig ét, og kun ét, svar på spørgsmål, om hvordan man bør udforme sit CV og sin ansøgning. Svaret er:

Det kommer helt an på situationen og på dig

Situationen
Lad os tage den med billedet og starte med situationen. Hvis du søger job som receptionist eller sælger, så betyder det noget, at du er præsentabel. Derfor kan det være en god ide at sætte et billede på din ansøgning – helst ét, hvor du er præsentabel.
Hvis du derimod skal ansættes som service-medarbejder i et call-center, så er det nok mere din stemme, arbejdsgiveren går efter – og så skal du måske lægge en lille lydoptagelse ved.

Dig
Men det afhænger også af dig. Hvis du helt ned i din mave eller dybt i dit hjerte mener, at det kun er latterlige Paradise Hotel wannabees, der sætter et billede på deres ansøgning – så skal du lade være. Dit CV skal jo afspejle den, du er.

Tilpas dit præsentationsmateriale til situationen og dig
Du skal med andre ord udforme dit præsentationsmateriale efter situationen. Nogen gange behøver du måske slet ikke sende en ansøgning eller et CV. Andre gange skal det være helt traditionelt. Der er dog én gylden regel om brug af billede: HVIS der skal billede på CV’et, så skal det været et godt og gerne professionelt billede.

Det kan du alt sammen læse mere om i vores gratis e-bog, Foden Indenfor, som snart udkommer. På forsiden af denne blog kan du melde dig til vores mailingliste. Så bliver du en af de første, der får bogen.

Facebook Twitter Linkedin Email

3 gode grunde til at gøre karriere i mindre virksomheder

Du ser måske sådan på det, at et job i en mindre virksomhed er en nødløsning, hvis Maersk skulle sende dig et afslag.

Nej. En karriere i mindre virksomheder er en fantastisk mulighed.

Og der er mindst 3 gode grunde:

  1. Indflydelse: I en lille virksomhed får du hurtigt indflydelse på tingene. Ofte er du den eneste, eller i hvert fald en af de få, der kan lige præcis det, du kan. Det betyder, at ledelsen hurtigt begynder at lytte til dig.
  2. Bredde: Du bliver ikke ansat som intranet-redaktør i en lille virksomhed. Hvis du kan noget med kommunikation, kommer du formentlig til at arbejde med alt fra pressen over internettet til ledelsens kommunikation med de ansatte. I en lille virksomhed har man ikke super-specialiserede mennesker ansat. Så du ender med at få rigtigt mange nye kompetencer, og lige så mange vildt spændende opgaver.
  3. Det betyder noget: Hvis du ikke får lavet undersøgelsen af rentabiliteten i virksomhedens produkter – så er der ikke nogen, der gør. Hvis din web-kampagne går godt, så kan virksomheden mærke det på bundlinjen. I en lille virksomhed har det stor betydning, hvad du gør. Dine kollegaer bliver glade, når det lykkes for dig, og du kan straks se det, hvis noget ikke lykkes.

Med andre ord; opgaverne er mere spændende, du kommer hurtigt til tops, og din indsats betyder noget i en mindre virksomhed.

Det er, efter vores opfattelse, opskriften på et fantastisk arbejdsliv.

Problemet er så, at de færreste mindre virksomheder har trainee-programmer, formaliserede karriereveje og udviklingsplaner for de næste 10 år af dit liv.

Du er med andre ord nødt til selv at tage ansvaret for job og karriere, hvis du vil udnytte de fantastiske muligheder i en lille virksomhed.

Det har vi skrevet en bog om, Få Foden Indenfor, som udkommer i løbet af kort tid. Den er gratis, og du kan skrive dig op til den på forsiden af bloggen her. Så bliver du én af de første, der får den.

Facebook Twitter Linkedin Email